Hvad gør lav selvtillid og lavt selvværd ved dig?

linkedin
Published on November 15, 2019

Jeg laver nu den 4. af en serie oplæg, der omhandler forhold i mit liv, som beskæftiger sig med tabuer og ”de ting vi ikke taler om”.

I den her uge vil jeg skrive om selvværd og selvtillid.

Når man slår dem op i ordbogen, så er definitionen af Selvværd og selvtillid følgende:

  • Definition af selvværd er - en følelse af ens egen værdi som menneske. Det betyder at tro på, at man er grundlæggende værdig som menneske.
  • Definition af selvtillid en følelse af tillid til ens evner, kompetencer og dømmekraft. At være selvsikker er at være sikker i sig selv og sine evner.

Jeg sammenligner altid selvtillid og selvværd med et træ, hvor selvværdet er træets rødder og selvtilliden er det man kan se på træet: Kronen, stammen, farverne, bladene

Selvtillid handler så om det vi kan og det vi gør. Og selvværdet er vitaminet til træet. Hvis vi glemmer at pleje træet, vande den, så vil det gå ud og dø på et eller andet tidspunkt.

Hvad gør lav selvtillid og lavt selvværd ved dig?

Jeg har i min selvterapi studeret et begreb i den psykoanalytisk verden. Begrebet har flere navne, men jeg benytter mig af den meget beskrivende titel: ”Trekants drama”. Modellen er forsimplet og tager udgangspunkt i at man kan vælge en af tre roller, når man støder på hændelser i sit liv. Se nedenstående figur:
Jeg synes at figuren forklarer sig selv, men det der er interessant at vi skifter mellem rollerne alt efter situationen. Således er jeg ingen undtagelse og må (desværre) indrømme, at jeg har haft alle tre roller i mit liv.
Jeg har i adskillige år været offer i de parforhold jeg har haft. Jeg kunne ikke sige fra, og hvis jeg gjorde det, var det via hævn ved at bagtale dem eller nedgøre dem foran deres familie.

Jeg har altid været en meget empatisk kvinde, men lige så snart jeg mødte mennesker, der var svagere end jeg, mistede jeg respekten for dem. Og så kom bøddel frem og kiggede ned på dem. Baggrunden for den holdning var, at jeg mente, at man aldrig må give op på livet og bør kæmpe for sit. Nu er jeg selvfølgelig blevet klogere og ved jeg, at jeg var skræmt fordi jeg kunne se mig selv i deres svaghed.

Helterinde har jeg været siden jeg var helt lille: Jeg skal redde verden, alle kan regne med mig, jeg skal nok være der for andre og jeg kan bære alle andres problemer på mine skulder. Men kun indtil mine skulder ikke kunne tage imod mere vægt. Jeg gik jo selv ned med flaget og jeg blev til én af dem, der skulle række hånden ud og bede om hjælp. Det har bestemt ikke været nemt.

Min Selvtillid:

Min selvtillid fejlede ikke noget før i tiden. Jeg havde det som Pippi Langstrømper, som siger, ”Det har jeg ikke aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!” eller ”Det har jeg ikke aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!”. Det er sådan jeg har jeg taget imod udfordringer i livet. Min selvtillid har været med til at føre mig til mine mål. Alt har synes muligt for mig. Selv, da jeg læste på gymnasiet, med et lille barn i favnen, selvom alt virkede uoverskueligt og jeg følte mig meget ensom i Danmark, var der alligevel et eller andet i mig, der sagde: ”DU kan godt Mozhgan! Bare hold fast!”

Da jeg blev færdig med ingeniøruddannelsen, var det ikke nemt at finde et job. Min daværende mand havde totalt givet op på at finde et job som ingeniør og åbnede et pizzeria. Jeg blev ved med at søge. En gang kørte jeg fra Odense til København, og så den flotte bygning, Ericsson lige havde opført ved Sydhavnen. Jeg stoppede bilen, skrev navnet på firmaet, kiggede på bygningen. Jeg kunne med det samme se mig selv som at være en del af firmaet og i mine tanker valgte jeg et kontor med fin udsigt. Da jeg kom tilbage til Odense tog jeg på biblioteket og fandt alt om dem. Jeg begyndte at søge job dér, faktisk 40 ansøgninger i løbet af seks måneder, og fik min første samtale og mit første job dér i 1996. Drømmen gik i opfyldelse, med mine tankers kraft. Min selvtillid var med til at føre mig mod mit mål.

Et andet godt eksempel på min solide selvtillid var mit første lederjob: Jeg blev headhuntet af Curia management. Da konsulenten ringede til mig, og spurgte om jeg ville komme til samtale, blev jeg enorm glad bare ved at høre titlen på jobbet: ”Test manager”. Jeg deltog i hele fem samtaler. I en af samtalerne, sagde min kommende chef: ”Mozhgan, du har jo ikke leder erfaring! Hvorfor skal vi vælge dig? ”Ja!”, sagde jeg til ham, ”jeg har ikke ledererfaring på papir, men det liv jeg har skabt i Danmark, som single mor, kræver masser af ledelse. Og for at være helt ærlig, hvis NASA kom og spurgte mig, om jeg kan bygge en raket, vil jeg fortælle dem at ”Ja! Giv mig tid, så skal jeg nok bygge en raket til jer”. Takket være ham, fik jeg mit første lederjob. Han troede på mig, og satsede på mig. Jeg fik jobbet, og et forrygende leder karriere startede der.

Mit Selvværd:

Men når det kommer til selvværd, har jeg haft det svært. Jeg har haft svært ved at værdsætte mig selv og kende mit værd. Jeg har givet lov folk til at behandle mig dårligt uden selv at forstå grunden. Det fik mig til at stille mig selv følgende spørgsmål mange mange gange: ”Hvad er mit virkelige værd?” Hvis jeg havde kendt mit værd, ville jeg jo ikke finde mig i destruktive forhold i næsten tyve år.
For et eksempel, hvis jeg havde en konflikt med en fremmed, eller folk, jeg ikke kendte, så ville jeg fryse, og ville ikke være i stand til at svare tilbage eller kæmpe for min ret. Og hver gang jeg var ud for et eller andet ubehageligt, hvor mit selvværd blev ramt, kom jeg altid hjem med en følelse, at jeg skulle have sagt fra,at jeg skulle have svaret dette eller hint. Og jeg var virkelig sur på mig selv og straffede mig selv, for at jeg ikke kunne sige fra.

Også på arbejdsmarkedet viste mit dårlige selvværd sig også. Min arbejdsmoral har altid været urimelig stor. Jeg kan ikke huske, at jeg har haft to sygedage i forlængelse af hinanden. Hvis jeg meldt mig syg, lå jeg altid hjemme i sengen med dårlig samvittighed. Helt ekstremt kan jeg nævne, at mens jeg arbejdede i Nokia, fik jeg hold i ryggen. Det var så slemt at jeg fik morfin indsprøjtninger om aftenerne og alligevel tog jeg på jobbet dagen efter. Jeg kunne ikke tåle morfinen og i løbet af dagen, løb jeg flere gang på toilettet og kastede op og så tilbage på pinden igen og arbejde videre. Men det var ikke af pligt, at jeg arbejde mens jeg var syg. Det var fordi jeg troede at mine arbejdsgivere ville vrage mig, hvis jeg meldte mig syg.

Jeg havde dog én længerevarende sygdomsperiode og jeg var fuld af dårlig samvittighed, da jeg efter tre uger gik tilbage på arbejdspladsen. Jeg havde købt dyre gaver til samtlige chefer jeg refererede til, og takkede dem for deres forståelse? Er det normalt kostume? Nej, vel! Men jeg var så bange for ikke at slå til og blive udskiftet at jeg følte at jeg måtte kompensere for mit fravær.
Jeg vender lige tilbage til et citat, der åbenbarede sig for mig efter jeg vendte tilbage fra Grønland: ”Hvis du er hvad du har og hvis du mister det du har, hvad er du så? Ja, hvem var jeg så?” Mine høje lønninger var væk, lejligheden var væk, bilen var væk, jeg var tilbage med fem kufferter af tøj og private sager.
Men det er selvfølgelig gået op for mig, at jeg stadigvæk var mig: En kvinde på trods af alle sine udfordringer i livet, har været i stand til at rejse sig op, og er kommet videre, og altid stærkere end før.

Når mit selvværd er nede, eller når jeg vælger at gå på kompromis med mit selvværd, har jeg lært at se det på følgende måder:

  • For at skjule mit lave selvværd, så prøvede jeg at være perfekt. Ingen skulle kunne pege på mangler ved mig.
  • Jeg arbejdede alt for meget. Jeg har altid haft det travlt, enten med arbejdet eller alt for mange fritidsaktiviteter.
  • Jeg fik ret nemt dårligsamvittighed.
  • Jeg kunne ikke sige fra.
  • Sidst og ikke mindst: En af de tegn ved min lave selvværd var, at jeg altid skulle please folk omkring mig. Jeg skulle altid være der for alle andre omkring mig, en god mor, en god ven, en god datter, en god søster osv. Jeg har brugt mine weekender, aftener, ferie til at hjælpe andre. Jeg har taget lån i min lejlighed for at hjælpe andre. Jeg har haft et kæmpe behov for andres respekt og accept. Har altid givet dyre gaver. Jeg glemmer bare mig selv.

Da jeg var jobsøgende og stress-sygdommen var nået toppen, valgte jeg at række hånden ud til mit netværk for at finde et job. Jeg valgte en dag at skrive til mange af mine tidlige kollegaer, chefer, og ved du hvordan jeg startede e-mailen? ”Hvis du husker mig for noget godt”? Hvad? Jeg stillede spørgsmål ved mine egne kompetencer, ved mig selv, ved min eksistens? Så lav selvtillid havde jeg fået. Det var helt galt, og jeg kan tydeligt huske, at da jeg sendt e-mailen, fik jeg ondt i maven, og begyndte jeg selv at græde meget, jeg var selv skuffet over mig selv, sur på mig selv, kiggede på mig selv som en ofre. Og det var ikke et flot syn.

Hvad gør jeg så?

Selvtillid uden selvværd er ligesom et træ med svage rødder. Det vil altid vælte på et eller andet tidspunkt. Det var derfor, jeg gik ned med flaget. Træet væltede, jeg havde glemt at passe på rødderne, vande dem, påskønne dem og træet gik ud.

Efter jeg kom ud af min stresssygdom, kunne jeg mærke at min selvtillid og selvværd var på vej opad. Jeg var blevet god til at sige fra, passe på mig selv, og kende mit værd.

Min selvtillid er nu næsten lige så højt som før, men arbejder stadigvæk med at gøre noget ved mit lave selvværd. Og den måde, jeg gør det på, er ved at bruge de rigtige ordsammensætninger, når jeg omtaler mig selv. For eksempel, hvis jeg kan mærke at jeg ikke er velkommen i en forsamling, så vil jeg nu sige, at vi ikke er et match, eller der ikke er en kemi i stedet for at sige til mig selv, at de ikke kan lide mig, eller at de ikke kan bruge mig til noget.
Jeg er blevet god til at huske mig selv på alle de flotte bedrifter i livet, huske mig selv på den kærlighed, jeg er omgivet af, huske mig på at jeg har en skøn familie, at jeg har venner, der elsker mig for den person jeg er.

Når jeg prøver at komme uden om mine roller i trekantsdramaet gør jeg følgende:

  • Hvis jeg føler mig som offer, vil jeg betragte mig som overlever. Jeg vil tænke som opgaveløser, jeg vil spørge mig selv, hvad er det, jeg gerne vil og på baggrund af dette laver jeg en handlingsplan, for at opnå mit mål.
  • Huske mig på tre fantastiske ting, jeg har oplevet i løbet af dagen, og jeg er taknemlig for. Og når ugen er forbi, husker mig selv for tre gode ting, jeg har beskæftiget mig i løbet af ugen.
  • Hvis jeg havner i en ”redder rolle”, så vil jeg betragte mig som lærer, hvor jeg har lyst til at give ud af mine erfaringer. MEN! Jeg vil først og fremmest mærke efter, om jeg har energien og ressourcer til at træde ind og lytte. Jeg udfordrer personen til at finde løsninger på sine udfordringer og bruger tid til at være der for vedkommende og stille alle de coachende spørgsmål, personen har behov for, for selv at kunne finde svar på sine udfordringer. Jeg husker mig selv på at jeg ikke har brug for at være helterinde for at få personens kærlighed eller accept.
  • Hvis jeg føler at jeg er ved at havne i bøddelrollen, så vil jeg betragte mig selv, som en, der udfordrer modparten og prøver at være fair. Jeg husker mig selv på at det ikke er mit problem at løse modpartens udfordringer. Jeg vælger bare at være der for vedkommende, MEN stadigvæk sætte grænser. Jeg har heller ikke brug for at få ret, eller få min vilje.

En god vane, jeg har fået er at hver aften før jeg falder i seng, husker mig på fem gode ting, jeg er nået i løbet af dagen, fem ting, jeg er stolt af, og fem gode ting, jeg elsker ved mit liv, fantastisk øvelse på at forbedre ens selvværd. At der er brug for en, at man gør en forskel. Jeg husker mig selv på de mennesker, der holder af mig og er ligeglad med, hvad jeg ejer eller har. Jeg er også selv ligeglad med gods og guld, fordi jeg ved, at ting ikke definerer mig. Jeg giver mig selv lov til at føle hvad jeg føler, har ingen maske på mere, jeg elsker mine alene tid og nyder mit eget samvær. Jeg ved, at det er mig, der bestemmer hvordan jeg har det, eller hvad jeg føler, jeg fortolker ikke mere.

Jeg tror mere på mig selv, jeg tror på mine evner, og jeg ved, at jeg er et godt menneske og vil blive behandlet med respekt.

I det hele taget, har jeg lært at lytte til min mavefornemmelse. Jeg ved, at den aldrig vil lyve. Jeg ved, at der er nogen i mit liv, som vil gå igennem ild og vand for mig, og de ville ikke gøre det hvis de ikke kunne lide mig.

Glæder mig til at læse dine kommentarer.

Glæder mig til at dele min historie om min oplevelse af at være udlænding i
Danmark med dig i min næste artikel om en uge.

Kram, Mozhgan