Er at snakke om Fyring et tabu?

LinkedIn -3
Jeg laver nu anden del af en serie oplæg, der omhandler forhold i mit liv, som beskæftiger sig med tabuer og ”de ting vi ikke taler om”.

Baggrunden for dagens oplæg er, at jeg møder mange, der skjuler at de har oplevet at blive fyret, og føler at det er ret pinligt, at snakke om det. Det der i sin tid fik mig til at tænke over hvorfor en fyring ikke var noget man talte om, var på baggrund af min ansættelse i Grønland, hvor jeg skulle hjælpe to IT-virksomheder med fusion. Jeg kom til en meget afdæmpet og afslappet virksomhedskultur, som ikke lignede den danske og travle ”corporate life”, og det fik mig til at falde ned. For første gang i mit liv blev jeg alene med mine tanker, og det var bestemt ikke rart. Min krop reagerede voldsomt over den ro, og jeg blev meget syg. Da jeg mistede mit job, så stod jeg tilbage i København med fem kufferter tøj, ingen bolig, bilen var solgt, ingen indkomst, arbejdsløs og masser af blandet følelser, og værst af alt: Et dårligt helbred. Jeg faldt for et citat, der sagde, ”Hvis du er, hvad du har og hvis du mister, det du har. Hvad er du så?” Ja, hvem var jeg så?

Er at snakke om Fyring et tabu?

Var det min skyld, chefens skyld, firmaets skyld? Skæbnen eller blot tilfældighedernes spil?

Jeg har brugt meget tid på at dygtiggøre mig og ud over min universitets-grad har jeg efteruddannet mig i ledelse, personlig udvikling, coaching, og en del faglige certifikater. Jeg har været meget bange for at nogen ville sætte en finger på mine kompetencer. Det er til dels grundet min opvækst i et mandsdomineret land (Iran) og så at jeg i lang tid havde levet i forhold til mænd, der ikke viste respekt for hverken mig som kvinde eller individ. Jeg har haft brug for at løbe stærkere, være en af de bedste, konkurrere med mænd og gå forrest.

Hvad jeg ikke forstod var, at jeg konkurrerede med mine egne usikkerheder og i stedet for at bygge mit selvværd op, byggede jeg mine kompetencer op, tog et større ansvar end jeg var ansat til, påtog mig andres opgaver og især ANDRES velbefindende på arbejdspladsen.

Når fyringen kom, så blev jeg fuldstændigt knust og forstod ikke hvorfor, de ikke ville have mig. Jeg følte, at jeg var værdiløs og ubrugelig. Min første reaktion har været en kæmpe sorg og brugt flere dage til at komme over sorgen. Jeg har brugt meget tid til at analysere fyringen. Hvad der gik galt- hvad kunne jeg have gjort anderledes.

Jeg har haft masser af tid til at tænke efter, hvorfor fyring i mit liv havde påvirket mig så voldsomt meget. Jeg har taget fyringen meget mere personligt end nødvendigt var og følt at det var min person, der blev afvist. Det har gjort at jeg har været meget ked af blive afskediget og følt mig meget mislykkes og fortabt.

Jeg har lært at ”shit happens” og at det nogle gange er marginalerne, der afgør om beholder sit job eller ej. Særligt i de lederstillinger jeg har haft! Det behøver ikke at være ens person eller ens kompetencer, der er afgørende. Det kan lige så godt være utilstrækkeligheder hos sin chef.

Jeg har været en markant ansat, dels på grund af mit ønske om at være en, man lagde mærke til, men jeg er også mærket af de voldelige forhold jeg har haft i mit liv (Der kan læses mere om dem i min første artikel fra den 25-oktober). Jeg har reageret skarpt, så snart mine fortsatte prøvede at vise lidt for meget magt over for mig, eller virke kontrollerende. Så fik de noget tilbage. Jeg havde brug for fri tøjler for at kunne virke optimalt og det kræver, at man som chef hviler rigtigt godt i sig selv for ikke at føle sig truet af en person som mig.

Sådan følte jeg det jo selvfølgelig ikke dengang. Det har virkelig ramt mig hårdt og jeg har påtaget mig ansvaret for fyringen hver gang. Jeg har ikke tænkt, at ”shit happens” eller tænkt, at det kunne være mine lederes utilstrækkeligheder eller manglende kompetencer, der har forsaget fyringen eller bare en dårlig match.

Jeg ved at jeg har været for direkte, når jeg har kritiseret mine ledere, at jeg er gået efter manden og ikke bolden, når jeg har påpeget fejl og mangler ved mine leder. Jeg har selvfølgelig været ”rebelsk” med de bedste intentioner, men jeg forstår, at det er nemt at misforstå.

Så hvad gør man så, når man står og føler sig som en fiasko efter sine fyringer. Jeg har brugt meget tid på at fortælle mig selv, at jeg har prøvet min bedste til at levere et førsteklasses stykke arbejde og sagt, det så jeg kunne tro på det. Så jeg følte det! Først dér kunne jeg slippe det nederlag jeg oplevede og genvinde mit selvværd.

Du, der læser dette: Jeg håber inderligt, at du lærer at ting, som du ikke er herre over, kan ske. Og selv om en bestemt og betydende hændelse i dit liv, som en fyring er, sker, så er det sjældent at du skal bebrejde dig selv.

Til sidst vil jeg dele min overlevelses guide med dig:

Når du føler dig (og er blevet) afvist, så brug alt den tid du skal, for at havde ondt af dig selv, vær vred, vær ked af det eller bare vær i det humør du føler. Bagefter, når du kan lægge følelserne lidt på hylden, så er det selvfølgelig en rigtig god ide at analysere situationen, og lære at give slip. Det er den eneste måde du kan komme videre, se fremad og lave planer for fremtiden. Du kan lave en liste over alle dine bedrifter i livet. Tænk på alle de gode ting, du har skabt i dit liv? Når du har gjort det, så begynd at beskrive din kommende arbejdsplads, din kommende kollegaer, din kommende chef, dine kommende arbejdsopgaver og vigtigst: Beskriv hvad du kan du tilbyde din kommende arbejdsplads.

Så er du klar til at tage ud og finde dømmejobbet. 😉

Glæder mig til at læse dine kommentarer.

Glæder mig til at dele min historie om min tid som stress-ramte med dig i min næste artikel om en uge.

Ønsker dig og dine kære en fantastisk weekend.

Kram

Mozhgan